Mød din veterankoordinator

Med en fortid i Forsvaret og to udsendelser kender jeg til livet som soldat. Både rundt omkring på matriklerne herhjemme, såvel som lejrlivet i missionerne. Arbejdslivet i Forsvaret er utvivlsomt anderledes end den civile verden, og jeg har dermed en forståelse for det unikke bånd man som regel knytter til hinanden og det identitetstab der kan høre med, når man afleverer sin uniform ved munderingsdepotet, ligesom jeg kender til følelsen af at skulle reintegreres i ens eget land og hjem, fordi der sker så meget under ens udsendelse. 

Dog kan oplevelserne fra ens tid i Forsvaret variere, og det er derfor heller ikke alle, der forlader Forsvaret med udelukkende gode minder. Tiden kan have tæret på en og dermed kan der også opstå en afvisning af Forsvaret efter endt tjeneste. 

Udover at være veteran så er jeg også pårørende. Min mand har tjent Forsvaret i 10 år og har taget tre udsendelser. Den første var nu nem nok for mig. Der kendte jeg ham nemlig ikke og var selv udsendt til Kosovo på daværende tidspunkt. Den næste var en mellemting, for der var vi i et forhold, men var samtidig begge udsendt til Afghanistan, dog holdt vi til hver vores lejr. Den sidste var træls. Der ventede jeg et halvt år herhjemme, mens jeg læste til lærer. 

At være pårørende er ikke nødvendigvis lettere end at være soldat, selvom mange kan tænke det. Det kan være sparsomt med kontakt under udsendelsen, ligesom tiden før kan være pakket med øvelser, hvorfor hverdagen allerede der er anderledes. Tiden efter kan man tænke som en lettelse, men i virkeligheden begynder et stort stykke arbejde her, for nu skal hverdagen genetableres, og som regel har soldaten en masse oplevelser fra sin udsendelse, der skal fordøjes, hvad enten det er godt eller skidt, og man skal som pårørende finde plads til ham eller hende, der lige har været ude i et halvt år. At være pårørende til en udsendt kræver tålmodighed, hvad enten man er partner, barn, forældre, søskende eller en nær ven. 

Med min baggrund fra Forsvaret har jeg en god forståelse af, både hvad det vil sige at være udsendt og at være pårørende. Derfor ved jeg også hvor kompleks en tilværelse det kan være, både at være veteran og pårørende og hvor vigtigt det er, at man får den rette støtte, såfremt man har behov for den. Med mine derefter 10 år i rygsækken fra folkeskolen ved jeg også hvor vigtigt det er, at tage hånd om børnenes oplevelser, for selvom der måske ikke sættes så mange ord på, så foregår der alligevel en hel masse i tankerne, og vi ved i dag meget mere om den indvirkning udsendelser har på børnene. 

Så ræk endelig ud, hvis du mærker en fornemmelse af, at vores Veteranindsats kan gavne dig - Vi er her for at hjælpe.