Safe Zone Friluftsliv Guldborgsund
Torsdag er lig med godt vejr og friluftsliv, hvor der er højt til loftet og vi er omgivet af den skønne natur. Vi mødes omkring bålet ved Virkethus.

Tilbuddet er målrettet veteraner og pårørende samt politibetjente og fængselsbetjente som faciliteres af Joe og Christian, der selv er veteraner.
Følg med i vores kalender øverst på siden for at se datoer for Friluftsliv, der opdateres løbende.
Safe Zonen har fokus på friluftsliv, og vi fokuserer på den gode stemning omkring bålet.
Over bålet laves alskens retter, alt fra sprøde snobrød til saftige flæskestegssandwich og smagfulde bålgryder. Mens snakken går bliver der hugget brænde til bål og klargjort til madlavningen. Her er både plads til at du deltager aktivt, men også at du trækker dig, hvis du har behov for det. Og så er der altid kaffe på kanden. Det er op til dig, hvornår du kommer og går.
Nogle gang tager vi på udflugt, der spænder fra ture til stranden, ud at fiske, vandreture, kajak mm. Du kan i kalenderen øverst på hjemmesiden her se hvornår der er planlagt udflugter.
Tilbuddet er en del af DIF Soldaterprojekt Safe Zones, som du kan læse mere om på siden her. Til tilbuddet findes en messengertråd, som du er velkommen til at tage del i. Her meldes f.eks. hvis der er ændringer. For at komme med i tråden, henvend dig til Joe. Har du ikke messenger, så sendes der i stedet SMS.
Tilbuddet er ikke bindende. Skal du med første gang, så henvend dig evt. til Joe og Christian på forhånd for at høre mere; eller veterankoordinator Vibeke Mortensen. Kontaktoplysninger findes i højre side af siden her.
Du kan også se billeder fra friluftsturene på facebooksiden her.

Vil du med ud i det fri?
Hvornår: Torsdag kl. 10.00-13.00
Hvor: Virkethus, Virketvej 39, 4863 Eskilstrup
Hvem: Veteraner og pårørende, politibetjente og fængslesbetjente
Medbring: Påklædning efter årstiden, evt. et tæppe i vinterhalvåret
Tovholder: Joe og Christian
Kontakt: Joe 25 14 26 92
Safe Zone koordinator Mette Kappe 42 92 08 86
Veterankoordinator Vibeke Mortensen 25 18 03 79